Papirvejen
Ordet papir stammer fra det latinske og græske ord papyrus. Dette skabte en vis forvirring, for da papiret ankom til Europa,
troede man, at de Østasiatiske lande havde lært at fremtille papir af
ægypterne. I Ægypten forarbejdede man
papyrusplantens stængler til skriveunderlag fra omkring år 3000 f.kr.
Fremstillingsmetoden har ikke noget med papirets opfindelse at gøre. For at
blive kategoriseret som papir, skal dette fremstilles af forarbejdede, flydende
fibre i vand. Fibrene løftes op på dertil udførte forme, og et nyfødet ark
kommer til verden.
Der blev rettet op på denne misforståelse, da
forskning viste, at papirets ankomst til Europa
skete via handelsruter, der forbandt Kina til Vestasien og
Middelhavslandene. En af disse handelsruter blev i 1877 - af den tyske geograf Ferdinand von Richthofen - kaldt Silkevejen.
Men silke var langt fra den eneste vare, der blev transporteret. Papirets
opfindelse blev bragt til Europa via de samme ruter, og det ville være mere
korrekt, at dette netværk blev kendt som Papirvejen, eftersom papir har haft en
ganske betydelig indflydelse på menneskets historie. Silkevejen er derfor i det
flg. døbt Papirvejen.
Papir var ukendt i Vestasien og
Middelhavslandene før Islam, hvor det traditionelle skriveundelag var papyrus
og pergament.. Papyrusplantens stængler blev skåret på langs og dernæst skåret
til strimler, der efter at have
været lagt i blød i vand, blev anbragt
horisontalt og vertikalt og presset sammen.
Analyser af, hvad der fik stænglerne til at hænge sammen, varierer,
men i korthed indikerer analyserne, at
50- 60 % er cellulose, som findes i plantestængler og 36-40 % er lignin, som
degraderer med tiden (og som skal fjernes ved papirfremstilling).
Papirets
terminologi.
Grækerne kaldte papyrus for khartes, som kan forbindes med papirrelaterede termer i moderne sprog –
såsom italiensk carta for papir eller
vores eget ord for kort af papir.
Romerne kaldte planten ved dens latinske navn papyrus, som er blevet transformeret til papir på dansk, paper på
engelsk, papel på spansk og papier på fransk og tysk. Den græske
term for en papyrusrulle er biblios,
som afstedkom ord som bibel og bibliografi, og den latinske term for
papyrusrulle var volumen og volute p.gr.a. af dennes form. Den latinske term
for en kolonne af tekst på en papyrusrulle er blevet til page på engelsk og liber,
som oprindeligt var det latinske ord for bark,blev
til det latinske ord for bog. Da
bogen antog den form, vi kender, blev den kaldt codex, som er den latinske term for en træblok.
Vi kan således udlede, at papirets terminologi
kan forklare, hvorfor den ovenfor nævnte forvirring om papirets oprindelse
opstod.
Papirets
opfindelse.
Papiret blev opfundet i Kina for ca. 2000 år
siden, som den første af fire vigtige kinesiske opfindelser, nemlig kompasset,
krudt og trykteknik – opfindelser, der alle via Papirvejen bredte sig til den
vestlige del af verden ved arabernes mellemkomst.
Legender og
optegnelser har mange forskellige versioner om, hvad der egentligt skete, men
den mest kendte og vedtagne er, at den person, der fik æren for opfindelsen, er
eunukken, opfinderen og politikeren Cai Lun (Ts´ai Lun),ansat ved kejserens hof
under Han – dynastiet. Han forelagde sin opfindelse for kejser He ( 88 – 106
e.kr.) i år 105 e.kr. Cai Lun er kendt af de fleste i Kina, som
papiret fader. Cai Lun Paper Culture Museum ligger i Longting by i Shannxi
provinsen ved siden af Cai Lun’s grav tempel. Her kan man studere papirets
historie, dets udvikling og anvendelse og endog prøve at fremstille papir, som
man gjorde det under Han dynastiet (ca. 200 f.kr. – 200 e.kr.)
En historie
fortæller, at Cai Lun havde siddet og filoseret på en flodbred, mens han
iagttog kvinder vaske tøj. Åndsfraværende samlede Cai Lun fragmenter op af små
løsrevne tøjfragmenter, slået løs, når kvinderne bankede tøjet. Når Cai Lun
pressede stumper af fibrene sammen, opdagede han, at de hang sammen. En anden
historie fortæller, at Cai Lun studerede hvepseboer, opbygget af træ, tygget sammen med
hvepsespyt, hvilket giver et papiragtigt udseende.
En tredje historie er,
at han en dag sammen med andre skulle transportere tunge dokumenter, skåret i
bambusstrimler, på oksedrevne vogne til kejserens palads. På vejen snublede
okserne, og vognen væltede, så alle bambusstrimlerne faldt af vognen. Mens de
ventede på en anden oksedreven vogn,der skulle komme dem til undsætning, havde
Cai Lun god tid til at tænke. Han konkluderede, at bambustrimlerne simpelthen
var for tunge og en byrde for de lærde. Der måtte findes et lettere materiale.
Da han gik, passerede han bunker af hampefibre og tænkte: måske kan disse være
nyttige. Han samlede lidt sammen, men hampen var rå og løs. Så tænkte han på
rester fra silkeproduktion, og så blev lyset tændt! Sammen med tjenere samlede
han bark, hamp, gamle silkekokoner, fiskenet og bomuldsklæde. De skar
ingredienserne i små stumper og stykker
og kogte dem. Dernæst blev det udkogte materiale hamret med trækøller i en
morter og opløst i vand, Da denne mikstur blev løftet op af vandet hang den
sammen som en flade, der efter tørring blev til ark papir. Cai Lun havde fundet frem til papirfremstillings
- processens hemmeligheder – han fik æren, men måske var det en fra en lavere
klasse, der viste ham vejen – det er ikke til at vide.
Der er
andre beviser på, at fibre blev anvendt til papirfremstilling endnu tidligere.
I Xian er
der blevet fundet papir, der kan dateres tilbage til omkring år 200 f.kr. Papiret
var påskrevet med nedfældede bønner og
blev fundet bag en mursten i et adobe hus. Papir er ligeledes blevet fundet
langs Papirvejen. Disse meget gamle papirer er fundet i ørkenklimaer, hvor
papiret har kunnet overleve. De tidligst fremstillede papirer blev anvendt til
at sprede Konfucianske og Daoistiske tanker. Buddhistiske ideer og ceremonier
blev nedskrevet på papir og formidlet
til andre lande. Fra Kina rejste opfindelsen af papir over Korea til
Japan og dernæst mod vest langs Papirvejen
til de islamiske lande. Historien
fortæller, at kampen ved Talas i år 751 er en nøglebegivenhed i papirets
historie, nemlig videregivelse af papirfremstillingsprocessen. Slaget stod
mellem det arabiske Abbasid Kalifat sammen med deres allierede, det tibetanske
imperium, mod det kinesiske Tang Dynasti. Begge parter ønskede magt over Syr
Darya området i Centralasien. Det blev slutningen på Tangs udvidelser mod vest
og resulterede i muslimernes kontrol over Transoxiana i de næste 400 år. Dette
område var på Papirvejen. Efter kampene mener man, at erfarne kinesiske
krigsfanger blev beordret til at
fremstille papir i Samarkand og omkring
år 794 e.kr. i Baghdad i nutidens Irak.
Opfindelsen revolutionerede den islamiske verden, og det blev således araberne,
der bragte papiret til Europa.
Først til
Spanien og Italien omkring det 12.årh. Herfra bevægede opfindelsen sig nordpå.
Den første papirmølle i Danmark blev anlagt i 1573 ved Hvidøre og i USA i 1690 lidt udenfor
Philadelphia – over 1000 år efter papirets opfindelse.
Landes
vegetation var bestemmende for, hvilken
kvalitet papir, der kunne fremstilles. I Østen vokser bambus og risstrå og de
stærke bastfibre, såsom kozo, mitsumata og gampi, der alle har en høj
fleksibilitet og kan anvendes både 2-og 3-dimensionelt. Disse fibre var ikke
let tilgængelige i Vesten, hvorfor man her fremstillede papir af bomulds- og
hørklude, beregnet til 2-dimensionelle formål.
Det var
først i det 18.årh. at der blev udviklet industrielle metoder, der gjorde
træfibre til en attraktiv fiberkilde.
I papirets fædreland.
Kina 1990, uddrag af min dagbog:
Det er
november månede. Jeg sejler på en flod i Kina.Risstrå er stablet som wigwamlignende skulpturer inde på land.
Bambusbåden, ladet med papirballer, glider gennem det stille brunlig - grønne landskab og i den lette tåge
forvandles den til en silhouet i delikat broderi mod den bleggrå himmel. Vi
lægger til ved bredden, og børnene løber
os imøde. Store bunker af risstrå veksler med lave organisk udlagte bygninger.
Så langt øjet rækker er jorden belagt med gule rektangler. Alle horisontale og
vertikale planer er dækket af papir. Grise, kyllinger, hunde og geder løber
rundt på papiret. Landsbykvinderne er i færd med at sprede endnu flere ark ud
til tørring. Husene er bygget af ler,
risstrå, træ og metal. Gulvene er stampet ler. Maden tilberedes i wok. Bedstemoderen
sidder på en lav skammel ved ildstedet
og sørger for, at varmen holdes ved lige. I alle de små huse fremstilles papir.
Hovedsageligt til hjemmebrug: toiletpapir af risstå, papir til skolebrug,
papirmasse til isolering. Få fremstiller papir af bambus, som anvendes til
kalligrafi. Bag landsbyen er der kæmpe store cementbeholdere nedgravet i
jorden. Det er her riststå og bambus stilles ned til forrådnelse. At fremstille
bambus papir ( Tsu Chin) er en langsommelig proces. Bambus høstes i denne
landsby i juni. På dette tidpunkt vokser stængelen ikke, kun blade og grene.
Der er over 300 arter af bambus. Gammel bambus er gul, ung bambus er grøn som
jade. Bambus, der er over 6 år kan ikke anvendes til papirfremstilling. Høj
fugtighed giver den bedste kvalitet. 2 måneders vækst af bambus anvendes; blade
og skud skrælles væk, stængler i 2 meters længde bundtes og placeres i de store
cementgrave, hvor de dækkes med vand og stilles til nedbrydning. Vand tilsættes
med mellemrum via bambus rør for at sikre, at al bambus er dækket. Denne proces
tager 100 dage. Dernæst fjernes de grønne skaller, og de tilbageblivende fibre
stables i lag med vand og læsket kalk. Denne mikstur står endnu i 120 dage.
Bambusfibrene skylles med rent vand i 2 måneder for at fjerne kalkrester, og
dernæst skal bambusfibrene hamres i en fodstamper til papirmasse. Metoden
skifter en smule fra landsby til landsby, men det drejer sig om at nedbryde
fibrene, så plantens iboende cellulose frigives. Kinesiske støbekar er
temmeligt store. De er fyldt med vand op til 8 cm fra karrets kant. Papirmassen
hældes i karret med vand sammen med ekstrakt fra ferskenbambus. Ekstrakten
sørger for, at fibrene spreder sig blødere og mere jævnt. Støbeformen er af
bambus med vertikale paralle stænger, på hvilke bambusmåtten hviler.
Måtten er af tynde bambustrimler, syet
sammen med silke eller sener fra vandbøfler. Formen dyppes kun en gang, og ark
lægges ovenpå hinanden på en træplanke. Den sædvanlige størrelse er ca 200 x
100 cm. Arbejdsdagen er på 10 -12 timer og produktionen er på ca. 3000 ark om
dagen! Bunken af de nyfødte ark, i papirterminologi kaldet posten, presses i en
primitiv presse med stenvægte.Den endelige tørring foregår ved at pensle arkene
op på metalplader, placeret på hver sin side af en ca. 20 cm bred tunnel,
opvarmet af varmekilden,der strømmer igennem fra ildstedet for enden af
tunnelen.
Bambus
vokser op ad bjergene i det fjerne. I byerne anvendes bambus til
bygningsstilladser, på floderne flyder bambus som tømmerflåder eller både.Bambus
er tæt forbundet med Orientens mennesker og deres daglige liv. Den anvendes til
føde, til byggeri,konstruktion af broer,møbler, køkkenreskaber, spisepinde, redskaber,
rørføring, kurve, reb, paraplyer, vifter, pensler, kamme, lamper, hatte,
musikinstrumenter, medicin, sko, m.m. I Kina anses bambus som en af de fire noble
planter. De 3 andre er orkidé, blomme og krysantemum. I århundreder har bambus
været brugt som symbol på moral, grundet plantens vertikalt rejsende stængel.
Den repræsenterer også Buddha, glæde og held. I maleri, poesi, myter og
legender hyldes planten som ekstraordinær. Den blomstrer kun en gang på
hundrede år, og derefter dør den. Bambus vokser hurtigere end nogen anden
plante på jorden; man kan næsten se den gro!
I Kina er
en landsby klassificeret som landsby på grund af sin fjerne beliggenhed, ikke
på grund af sin størrelse, da landsbyer spreder sig over meget store områder
for så at vokse sammen med endnu andre landsbyer, hvor der forefindes
andre erhverv. De landsbyer, jeg besøgte,
havde ikke nogen direkte forbindelse til større byer. I landsbyer, der
producerer det fine, hvide bambuspapir, tjener de flere penge end i landsbyer,
hvor de producerer gulligt risstråpapir.
I en rig landsby er det normalt, at en papirmager tjener 3.000 yan ( 3000 DKK)
om året. En regeringsansat ingeniør tjener 1.800 yan om året ( i 1990). I de
rige landsbyer er huse bygget af cement med gulve af cement. Statussymboler som
køleskab og TV står i hjørnet af opholdsstuen.
I Vesten
kaldes alt tyndt, hvidt papir fra Østen fejlagtigt for rispapir. Det er baseret
på en misforståelse, måske kommet ind i sproget, da de arabiske handelsfolk præsenterede
papir for første gang i Europa i det 12.årh. De har måske fortalt, at dette
papir var fremstillet af folk, der dyrkede og levede af ris! Der er intet
papir, der er fremstillet af ris på traditional vis. Kina er det eneste land,
der fremstiller papir af risstrå. Dette papir anvendes som husholdningspapir,
til såkaldt ”spirit – paper”, anvendt som papirpenge i religiøse riter som
ofringer til brug for livet efter døden. I vesten kan vi se det gule
risstråpapir anvendt på raketter og andet fyrværkeri.
Nedbrydning
af risstråpapir foregår ved en mere simpel proces end den proces, der blev
beskrevet ovenfor for bambus. Risstrå stables skiftevis med læsket kalk i store
cementkar. Den varme, der udvikles ved denne tætte stabling, hjælper med at
fjerne lignin, som binder fibrene sammen. Denne nedbrydning foregår om sommeren
i 14 dage eller om vinteren i 2 måneder. Når stråene er nedbrudt, skylles
massen i andre store cementkar, og derefter fodstampes de. Tidligere anvendte
man vandbøfler til at foretage denne stampning og findeling af fibrene.
Selvom
håndlavet papir i 2009 blev tilføjet listen af National Intagible Cultural
Heritage, har brugen af traditionelt
fremstillet papir været faldende i Kina. Der eksisterer dog en
forståelse for vigtigheden af at formidle den traditionelle kinesiske kultur.
Her skal nævnes Gaoligong Museum of Handcraft Paper, placeret på en mark i
nærheden af landsbyen Xinzhuang i Yunnan provinsen. Et arkitektonisk forsøg på
at kombinere moderne kvalitet i en landlig kontekst. Her kan man blive oplyst
om papirets historie og lære at fremstille håndlavet papir, som traditionen
foreskriver.
Enkelte
unge 14. generations papirmagere kæmper for at holde arven ved lige. F.eks. Jiaijang handmade paper industry i Sichuan
provinsen, hvor den håndlavede papirindustri forsøges holdt ved lige. Tang
Shukun, direktør for Handmade Paper Institute ved University of Science and
Technology i Hefei, Anhui provinsen, samarbejder med papirmagere for at
genskabe forsvundne fremstillingsformer. Så snart en teknik uddør er den
vanskelig at genskabe. Tang Shukun har sammen med sit team igennem de sidste 10
år indsamlet, dokumenteret, skrevet artikler, udarbejdet videoer og udført
laboratorie- undersøgelsesdata, som vil udkomme i en bog, der fokuserer
paa det håndlavede papirs traditionelle produktionsproces. Selvom unge mennesker
foretrækker andre erhverv og papir fremstilles industrielt, skal det dog slås
fast, at håndlavet papir er af en langt bedre kvalitet end industrielt
fremstillet papir.Man må håbe, at de mennesker, der bruger deres energi på at
holde den gamle tradition ved lige, vil få mere fokus fremover.
Papirklip- Jianzhi.
Papir
indeholder mange af Kinas kulturelle erindringer og var engang og er mange
steder stadigt uadskilleligt fra menneskers dagligliv, hvilket bla. afspejles i
traditionen Jianzhi,som er kinesisk klip i papir. Jianzhi menes at være udviklet siden år 600: fra anvendelse i religiøse
sammenhænge, når man bad til sine guder og forfædre, til mønstre for broderier
og senere som en udbredt folkekunst, hvor det anvendes som dekoration og symbol
på lykke og et godt helbred, I dag fremtilles papirklip både kommercielt, som
kunsthåndværk, design og kunst. Jianzhi er en af de ældste, mest populære typer
folkekunst i Kina. Der findes en nordlig og en sydlig traditionel stil. Den
sydlige stil fra Jiangsu og Zheijang provinserne er udført smukt og omhyggeligt
med mange fine og interessante detaljer. Den nordlige stil fra Yuxian og
Fengning i Hebei provinsen og Shaanxi har overdrevne, voldsomme former og
livlige forskelligartede mønstre. Papirklip kan ses som dekorative vindues
papirklip med blomstermønstre i hjørnerne. Ofte er disse klip inspireret af
traditionel kinesisk opera. Da papirklip
tit købes af landbefolkningen er indholdet af vindues papirklip som regel
relaterest til landbrug, det at fiske og holde dyr eller spinde på spinderok.
Klippene er en æstetisk måde at udtrykke håb, taknemmelighed eller andre
følelser på. De ofte røde papirklip har forskellig mening. Nogle udtrykker
ønske om en god høst, ønsket om at ens dyr trives, ønske om held og et bedre
liv; dyr og planter, legendariske, mytiske kreaturer, en jadekanin eller en
karpe, der springer over en drages hale eller figurer fra myter og historier om
den gule kejser. Andre udtrykker taknemmelighed over livet – det smukke ved en
fisk, der svømmer mellem lotus blomster eller en pige, der fletter sit hår. De
mest populære klip handler om held og dobbelt lykke. Mennesker i Kina holder af
at hænge papirklip op på deres døre, der indeholder disse to karakterer: “福” / fú = lykke, bruges ofte ved
nytårstide for ønsket om et godt år
og “囍” /xǐ= dobbelt glæde, som ofte ses ophængt på nygiftes vinduer og døre
ved bryllupper. Vindues papirklip har nær forbindelse til forårets komme. Det
er en måde at byde foråret velkomment på og at vise glæde og gode intentioner.
Portrættering af de stiliserede silhouet
billeder er for de flestes vedkommende klippet med saks, andre skåret med en
skap kniv på en blødt underlag, f.eks voks. Det anbefales at holde saksen i en position og skubbe papiret
mod skæringspunktet. En saks med stort håndtag og korte skæreblade er at
foretrække. Det er vigtigt, at papiret har en vis stivhed og fleksibilitet, så man ikke ødelægger sit klip.
Egenskaben bestemmes af papirets nano-arkitektur,som betyder, at papiret har en
kombination af relativt stive krystallinske
celluloseområder, forbundet af mere fleksible amorfe områder. Fibrene er
alle forbundne i 3-dimensionelle strukturer med hydrogen sammensathed som den
dominerende forbindelseskomponent, Fordi
en tynd udklippet papirlinie kan blive tyndere end fiberlængden er det vigtigt,
at papirfibrene er blevet skåret med en høj grad af finhed.
Som nævnt er farven rød den mest populære til
papirklip, men farven sort er også højt værdsat i Kina. I den vestlige verden
er sort ofte forbundet med alvor, tab, tristhed og uorden. Under Xia dynastiet
( 2070 – 1600 f.kr.) var sort en nobel farve. I Ching omkring år 9. årh. f.kr.
var sort et nøglekoncept i den kinesiske mytologi. Den sorte farve relaterede
til den øverste guddom, den himmelske kejser.Ordsproget himlen er sort og jorden er gul stammer fra det mytiske, stille
mørke, som det gamle Kina oplevede på den nordlige himmel. Man troede på, at
Nordstjernen pegede mod den himmelske kejser, og at sort derfor var kongen over
alle farver. I dag, 4 tusinde år senere i Shanzhou området, Henan provinsen,
lige der, hvor Xia dynastiet blomstrede engang, har folk stadig en ærbødighed
overfor farven sort, som en guddommelig farve, der kan holde al ondskab borte.
Denne tro har været holdt i hævd i generationer, ligesom det lokale, sorte
papirklip i en kombination af tro og dagligliv. Folk i landsbyen Nangou i
Shanzhou området klipper stadigt sorte papirklip for at vise guderne respekt,
sikre rig høst, bede for nyfødte, holde sygdomme, kaos og uheld borte samt i
andre rituelle sammenhænge. Under
forårsfestivalen sættes sorte papirklip op i vinduerne og på døre i hele Nangou
og anvendes også, når et par er blevet gift. Disse dekorationer i folks hjem er
ikke livløse stykker papir, men en udførelsesform af indbyggernes rene følelser
i forhold til naturen og repræsenterer deres mest oprindelige æstetiske ideer,
deres spiritualitet og et varsel om et bedre liv.
Nangou indbyggernes sorte papirklip blev vist
på Lucca biennalen i Italien 2018, hvor China Academy of Art’s udstillingsteam
Chen Huasha, Zhang Ting, Ma Chuan og Kong Quinpei, som en fortsættelse af
Kina’s rige papirhistorie og dens forbindelse til moderne kunst, præsenterede
installationen The Warmth of Paper - en lang ca. 1 m bred sti med Nangou indbyggernes sorte
papirklip. Installationen repræsentede, hvorledes menneskeheden har integreret
den kreative ånd med følelsesmæssig varme i en kold materiel kultur. En anden
af gruppens installationer var fremstillet med sort aske, der symboliserede,
hvorledes menneskets eksistens er bundet i en endeløs, næsten kaotisk cyclus og
fortsætter med at vende tilbage til natur og stilhed.
I play my lute and
sing out
Deep in the wood known
to no one
The bright moon is
shining on me.
Hang Wie 701 -
761
Anne Vilsbøll
- skrevet i forbindelse med udstillingen Paper Dialogues, der afholdes på Center for Papirkunst, Hune, Nordjylland fra 22. marts - september 2019
-
