Kochi - Muziris Biennale - presentation in Danish.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kochi-Muziris Biennale 2014

Whorled Explorations

12. December, 2014 – 29. Marts, 2015

Byen Kochi i Kerala, Syd - Indien har for anden gang  aabnet doerene for Indiens foerste internationale  contemporary art biennale. Foerste gang var d.12.12.2012, i aar fra d.12.12. 2014 frem til d.29.3.2015 med overskriften Whorled Explorations. 94 internationale kunstnere fra 30 lande udstiller paa 8 historiske steder i Kochi. Ordet Muziris henviser efter graesk romerske kilder  til Muciri paa Tamilsk og Muyirikkottu paa Malayalam, det sprog, der tales i Kerala, og refererer til en antik havn og bebyggelse i Kerala, som eksisterede  saa langt tilbage som til 1 aarh. B.C eller maaske foer. Biennalen begyndte som et regeringsinitiativ, da afdelingen for kultur i Kerala kontaktede to kunstnere: Bose Krishnamarhari og Riyas Komu, begge foedt i Kerala, og bad dem om at hjaelpe med at organisere en international platform for kunst i Indien. Udstillinger af dette format havde indtil da kun eksisteret paa et konceptuelt plan, da der ikke tidligere havde vaeret institutioner og bygninger til at huse et saadant projekt. Men med hjaelp fra regeringeren, private patrons, lokale forretningsfolk og stoette fra internationale kunstinstitutioner  lykkedes det at skabe en platform, hvor kunstnere blev talsmaend og aktivister for en biennale af globalt format.

Biennalen har til formaal at forbinde Muziris myten med den moderne Kochi metropol, hvor foerkoloniale  kulturelle  pluralistiske traditioner er fortsat med at blomstre. Dette aars biennale har to historiske forloeb fra det 14. og 17. aarh. som udgangspunkt; tiden for  de maritime opdagelsesrejsende og de astrologiske forslag, fremfoert af Kerala School of Astronomy and Mathematics. Udstillingerne traekker paa en bred vifte af tegn fra denne legendariske maritime gateway. Projektet overdriver metaforisk de fagter, vi udfoerer, naar vi forsoeger at se og forstaa noget. Enten gaar vi taet paa eller vi bevaeger os langt vaek .Vi reflekterer frem og tilbage i tid for at forstaa nutiden. Whorled Explorations trækker på disse bevægelser for overvejelser på tværs af akserne for rum og tid for at præsentere kunstværker, der forbinder det svundne med den nært forestående og det jordiske med det himmelske.

Overskriften W(h)orl(e)d exploration spiller paa det fonetiske slaegtskab mellem world, verden, og whorled, hvirvlede, snoede udforskninger. Associationer til billeder af verden som vortex motivet, en indikation af livskraft, verdenshavet og galakserne, der snurrer rundt og ligeledes den kreative akts proces, hvor der skiftes mening, udviskes og omdannes.

Handel, rejser, koloniale erobringer og kosmologiske undersoegelser og deres historier er ledetraade i kunstnernes produktioner.

Der er i alt 8 udstillingsbygninger, som rummer de  94 kunstneres kunst fra 30 lande. Bygningerne er fra 17-18.aarhundrede og er mere eller mindre istandsatte; de danner en charmerende, raa ramme for biennaken og vidner om forgangne tider. Den stoeste af bygningerme er Aspinwall House fra omkring 1867, konstrueret af den engelske handelsmand John Aspinwall - et meget stort smukt pakhus beliggende ud til havet. Det husede dengang handel med kokosolie, peber, ingefaer, huder og kokosreb, kaffe, te og gummi. Komplekset bestaar af flere bygninger og her udstilles 69 kunstneres vaerker ligesom der er planlagt adskillige events og projekter.

En anden bygning er David Hall, en hollandsk bungalow fra omkring 1659, bygget af Dutch East India Company. Bygningen er beliggende ud til Parade Ground, som i dag anvendes til festivals, ceremonier og tjener som fodbold – og cricket bane. Tidligere  blev den store plads anvendt af portugiserne til opbevaring af deres vaaben og af hollaenderne og englaenderne til militaere oevelser og parader. Under den hollandske besaettelse blev David Hall brugt som bolig for militaerfolk. Hallen er opkaldt efter en joedisk forretningmand David Koder, som boede her med sin familie. Siden 2007 er bygningen udlejet til CGH Earth , en oekologisk bevidst hotelkaede.Det tredje stoerre 2 etagers udstillingssted er Pepper House, et  istandsat tidligere pakhus i hollandsk stil med lertag, beliggende ud til vandet med en indre gaard, der tidligere blev brugt til opbevaring af varer, der skulle fragtes paa skibe i havnen.Huset rummer i dag cafe, galleri,studier til residencies og event steder. Stedet planlaegges anvendt til at huse kunstneriske events hele aaret. Af andre steder i Fort Kochi er Kasha Art Gallery – et byhus, hvor de tidligere eksisterende rum er bevarede; disse skifter karakter, hver gang en ny gruppe udstiller. Paa pladsen Vasco da Gama Square er opstillet en skulptur af Gulammohammed Sheikh. Cabral Yard er en form for park/have, som bruges til eksperimenter med jord og sten og CSI Bungalow en lidt forfalden, charmerende aeldre bygning i en stor have. Fra Kochi kan man paa den anden side af vandet se over til den urbane kommercielle hovedstad i Kerala; Ernakulam, som er Kochis tvillingeby. Man kan tage faerge derover for at besoege Durbar Hall, som ogsaa huser biennalevaerker. Durbar Hall blev bygget i 1850 af Maharajaen i Kochi for at huse det kongelige hof og har siden tjent mange formaal, indtil det blev sat i stand af Kochi Biennale Foundation som moderne internationalt museum.

Hele layoutet for denne biennale er et godt bud paa, hvorledes fremtidens museer burde struktureres, saa de bliver inkorporeret paa et naervaerende plan i bybilledet. Naar man besoeger Kochi’s biennale fornemmer man, at hele byen bakker op om biennalen, og som udstillingskomiteen med kunstneren og kuratoren Jitish Kallat som kunstnerisk leder har erklaeret; det er folkets biennale. Flere parallelle events som Artist’s Cinema, et 100 dages offentligt event, der viser film, dokumentar og videokunst,  Student’s Biennale, et pilot projekt, der praesenterer studerendes vaerker fra 35 regeringsledede art colleges i 19 stater i Indien, Children’s Biennale med workshops og guidede ture,  History Now, loebende  seminar, der fokuserer paa kuratorens rolle i omraader med vanskeligheder. Historikere, politikere, kulturelle teoretikere og skribenter er inviterede. Endvidere afholdes en raekke af kulturelle programmer med koncerter, teater og performances og Keralas traditionelle kunstformer, partner projekter, som Foreningen Dada 100 Zurich 2016, der er ansvarlig for planlaegning af Dada’s jubilaeum og er involverede med bla. seminarer. Der er ligeledes et stort antal andre  kunstudstillinger i byen, som loeber parallelt med biennalen. I 2012 beklagede folk sig over, at kunstrojekterne ikke var faerdige. Det goer de ikke denne gang, fordi folk er en del af forloebet. Det er et privilegium, at se kunst udvikle sig og blive til, og det er det, der goer denne biennale enestaaende. Biennalen handler ikke om, hvad der er til salg og om galleriers power, men om kunsten, energien og folks glaede ved at udfoere kunst. Den indiske kunstners rolle har en  interessant elastiscitet i og med at kunstneren har flere roller som researcher, skribent, kurator og publisher. De markedsfoerer, saelger og koeber. Endvidere broed Indien forskellen mellem kunst og haandvaerk allerede i 40’erne og 50’erne, hvor dette ikke skete foerend i det 19. aarh. i Vesten. Contemporary art indeholder og imiterer andre discipliner – arkitektur, sociologi, urbanisme, interior design og antropologi. . Tilblivelsesprocesser skal aldrig slutte  

 Kochi Muziris biennalen med sin saeregne organiske struktur, placerer Indien  staerkt paa kunstens landkort og er absolut et besoeg vaerd.

Praesentation af et udvalg af de udstillende kunstneres vaerker:

(Alle fotos; Anne Vilsboell)

 

 

Jitish Kallat, kurator af biennalen 2014 foran Gigi Scaria’s (1973, Kothanalloor, Indien) klokke, som er blevet omdannet til en fontaene, som sproejter vand fra Periyar River bag Pepper House.

 

 

Sahej Rahal, (1988), Mumbai: Harbinger, 2014, ler, hoe, polyurethane, fundne objekter. Shahej tilbragte flere maaneder i dette laboratium I Aspinwall House, Kochi for at lede efter objekter og ideer til sin installation af skibsredskaber, astronomiske rekvisitter, ceremoniell masker arkitektonisk elementer, videoer og performance. De forrevne objekter peger baade bagud og fremad i tid. Et moede mellem historie og fiction.

 

NS Harsha ( 1969, Mysuru, Indien) Matter, 2014, bronce. En enlig visdoms abe peger paa himlen for at vise os noget eller maaske advare os. Harsha: Dette arbejde er formet af dybden af det mundlamme.

 

 

 

Francesco Clemente (1952, Napoli, Italien) Pepper Tent, 2014, tempera paa bomuld, broderi, bambus staenger. (Detalje fra teltets indre th). Teltet er fremstillet i Rajasthan, malerierne i Brooklyn. Teltets form staar som et symbol paa Clementes kunstneriske rejse, defineret som hans soegen efter inspiration og selvet. Siden 1970’erne er Clemente ofte  vendt tilbage til Indien, har fordybet sig i indisk mystik og samarbejdet med lokale haandvaerkere.

 

Forfra

 

Bagfra

 

Xu Bing (1955 , Chongqing, Kina) Background Story:  Endless Xishan Mountain Scenery, 2014.Xu Bing bruger lys og skygge for at skabe vaerker som minder om klassiske kinesiske malerier. Hans billeder er bygget op af blade, fibre og affaldsmateriale. Han saetter disse materialer op paa en side af en gennemsigtig skaerm, som set mod lys skaber en silhuet, der ligner maleriet. Metoden bygger paa den kinesiske traditionelle kunstuddannelse, som laegger vaegt paa at kopiere vaerker af aeldre mestre. Her har Bing genskabt et billede af den kinesiske kunstner XU Ben (1368 – 1644) som levede underMing dynastiet. Den kinesiske muslimske eunuk general Zheng He blev sendt afsted med armadaen Treasure Ships for at udvide Kinas indflydelse og handel. Zheng He kom til den indiske vestkyst i 1405 – 07 – et aarhundrede foer Vasco da Gama.

 

Lavanya Mani (1977, Hyderabad, India) Travellers tales – Blueprints, 2014, naturlige farver, cyanotype, maling paa bomuldsstof, variable dimensioner.

Lavanya Mani arbejder med textiler og disses traditioner i Indien. Hun er optaget af sammenhaengen mellem tekstiler og tekst – saasom - at spinde garn, - at vaeve et eventyr, - at fabrikere - og deres forbindelse til Oestens  orientalske fortaellinger og deres  konstruktion. Hendes biennaleinstallation  er sejl paa skibe og refererer til Indiens kolonitid. Samtidig henleder de vores opmaerksomhed paa de historiske processer, som foerte til high art og craft, som kategoerier, der blev defineret i opposition til hinanden.

 

Pors & Rao ( Aparna Rao 1978, Indien), Soeren Pors ( 1974, Denmark) bor og arbejder i Bangalore, Indien.

Sun Shadow, 2009 – 11, plastik, metal, gummi, elektro mekaniske komponenter. (tv)

Teddy Universe, 2009 – 11, falsk pels, fiber optik, metal. Plastik, elektriske komponenter. (th)

Samarbejdet mellem Rao og Pors er praeget af lange perioders eksperimenteren med tekniske kompleksiteter og sort hunor. Sun Shadow: solen vaagner ind imellem op og forsoeger at stige, for derefter at kollapse paa gulvet, udmattet af anstrengelser. Teddy Universe:  i et moerkere rum blinker figuren som stjerner i kosmos.

 

Anish Kapoor (1954, Mumbai, Indien, bor og arbejder i London).

 

Descension, 2014, en vand – vortex, der  konfronterer os med den evige styrke og traek ned i det uendelige indre. Kapoors skulpturer forvirrer graenserne mellem objektets rum og beskuerens rum. Han undersoeger formens og formloeshedens sprog.

 

Shanthamani Muddaiah ( 1967, Mysoru, Indien). Backbone, 2014, cement og braendt kul. En skulpturel installation i form af en en stor rygradssoejle. Backbone er en metafor for den styrke, der holder civilisationen sammen, fra floder til ideologier. Fremkalder associationer af arkaeologiske fund. En kystlinie med efterladenskaber af  rigt historisk format, af  udveksling over vandene.

   

 

 

Benitha Perciyal (1978, Vellore, Indien). The Fires of Earth, 2014, bark pulver, inscense, myrra, kanel, citrongraes, cedertrae, kul, laeder, parfume og essenstielle olieflasker og fundne objekter. En rejse tilbage i tiden til den betydningsfulde periode i Malabarernes kulturhistorie, hvor fabler beretter om helgen St. Thomas, der bragte Kristus’ meddelelse til Kerala i aar 52, kun kort tid efter  Jesus’korsfaestelse. Thomas betragtes som den, der grundlagde de foerste kristne kirker i Kerala foer han rejste til Mylapre og Chennai, hvor han doede. Reciyals skulpturer er arrangeret som i en koebmandsforretning og rummet dufter skoent. Inscense er et skroebeligt materiale, og skulpturerne vil aendre sig i udstillingsperioeden – de vil krakelere, og tiden vil efterlade sine spor

 

NS Harsha (1969, Mysuru, Indien) Punarapi Jananam Punarapi Maranam ( Again Birth, Again Death), 2013, akryl paa laerrede og  pressening, 3,6 x 24,3 m. Harsha arbejder med panoramiske fugleperspektiver af steder og mennesker. Dette maleri er et panorama af universet som en uendelig loop. Titlen er fra en Sanskrit hymne om den endeloese cyclus af foedsel og doed. Denne loop er fyldt med smaa lysende galakser.

 

 

 

 

 
Rags Media Collective ( Jeepesh Bagchi, 1965, New Delhi,  Monica Narula, 1969, New Delhi, Shuddhabrata Sengupta, 1968, New Delhi). Log Book Entry Before Storm, 2014, akryl, video, foto, dykkerhjelme, glasfliser, offset film, negativer. Rags Media Collective blev grundlagt i 1992. Rags = kunstnere, kuratorere og filosofiske provokatoerere. Med installationer, film, performances og andet som udvider sig i en spirallignende form, arbejder Rags Media Collective med tid, hvordan tiden flyder og livscyklus af ting og ideer.  I Kashi Art Gallery er opstillet en monitor, hvorfra man hoerer lyden af en morsekode, normalt anvendt af fyrtaarne som kommunikation. Man bevaeger sig igennem et tidligere familiehus; det ydre er forbundet med det indre med ophaengt blaat cellofan. Man fornemmer at lys, luft, lyd, dybde og ideer cirkulerer i rummene. En mystisk dykker traeder frem og og man befinder sig i oceanet.

 

 

 

 

 

Detalje Boyd

 

Daniel Boyd (1982, Cairns, Australien).  I en suite af arbejder med titlen History is made at Night (Kochi), 2014, refererer Boyd til Opdagelses Tiden. Billedet th. Er baseret paa en indgravering af et portugisisk maleri, der viser vasco d Gama’s moede med Zamorin af Calicut. Andre billder i suiten refererer til et traditionelt polynesisk stjernekort og et fotografi fra 1906 af Sydkorset. Boyd anvender olie, kul lim paa hoer for at opnaa den pixelerede virkning.

Mithu Sen (1971, West Bengal, Indien). I have only one language; it is not mine, 2014. Videoinstallation, baseret paa performance. Mithu Sen tilbragte flere dage paa et hjem for foraeldreloese og sexuelt misbrugte piger i Kerala og aegerede med boernene under identiteten Mago – en hjemloes person som taler sort og ikke kan forstaa tiden. Sen mener, at sprog  paalaegger os en fremmed logik, som forhindrer os i at lugte poesi, hoere skygger og smage paa lyset. Videonstallationen sigter mod, at vi skal forestille os en anden form for dialog, som ikke kan laeses, hoeres eller forstaas.

 

 

 

 

.

Billy Jain ( 1965, Mumbai, Indien) Brick Landscape, 2014, smaa mursten og kul. Billy Jain er arkitekt og kendt for bygninger, der indgaar naturligt i omgivelserne.Han arbejder i Mumbai med et team af kunsthaandvaerkere, teknikere og tegnere og udfoerer designs, der traekker paa taditionelle og lokale materialer. Brick Landscape er en serie af meditationer om murstenens historie, et medium, der har vaeret anvendt siden antikken. For Jain er murstenen et naesten legemligt link mellem mennesket og jorden. De udstillede minimurstenslandskaber minder om arkaeologiske ruinformer, udgravede underjordiske byer, og landskaberne udfolder sig som en rejse gennem tid.

 

 

Prashant Pandey ( 1984, Jaipur, Rajasthan, Indien), Artha, 2014, kasserede blodtest  glas, rustfrit staal og traad). Sanskrit ordet Artha refererer til forfoelgelse af materiel velstand og soegen efter mening. Pandey’s vaerk soeger at genkalde de ofringer, der er foretaget gennem kolonisering og soegen efter land, magt og rigdom. Han stiller spoergsmaal ved forholdet mellem jordisk ejendom og  formaalet med livet.

Kochi – Muziris Biennalen 2014 vises indtil d. 29. Marts, 2015.

Deltagende kunstnere, 2014:
Adrian Paci / Aji V N / Akbar Padamsee / Andrew Ananda Voogel / Anish Kapoor / Annie Lai Kuen Wan / Aram Saroyan / Arun K S / Benitha Perciyal / Bharti Kher / Bijoy Jain / Biju Joze / Charles and Ray Eames / Chen Chieh-jen / Christian Waldvogel / Daniel Boyd / David Horvitz / Dayanita Singh / D​inh Q Lê / Fiona Hall / Francesco Clemente / Gigi Scaria / Guido van der Werve / Gulammohammed Sheikh / Hamra Abbas / Hans Op de Beeck / Hema Upadhyay / Hew Locke / Ho Rui An / Ho Tzu Nyen / Iqra Tanveer / Janine Antoni / Julian Charrière / K G Subramanyan / K M Vasudevan Namboodiri / Kader Attia / Katie Paterson / Khalil Rabah / Kwan Sheung Chi / Laurent Grasso / Lavanya Mani / Lindy Lee / Madhusudhanan / Manish Nai / Marie Velardi / Mark Formanek / Mark Wallinger / Martin Creed / Menika van der Poorten / Michael Najjar / Michael Stevens / Mithu Sen / Mona Hatoum / Muhanned Cader / N S Harsha / Naeem Mohaiemen / Nataraj Sharma / Navin Thomas / Navjot Altaf / Neha​ ​Choksi / Nikhil Chopra / Parvathi Nayar / Peter Rösel / Pors & Rao / Prajakta Potnis / Prashant Pandey / Pushpamala N / Rafael Lozano-Hemmer / Rajan Punalur / Raqs Media Collective / Rivane Neuenschwander / Ryota Kuwakubo / Sachin George Sebastian / Sahej Rahal / Sarnath Banerjee / Shahpour Pouyan / Shantamani Muddaiah / Shumon Ahmed / Sissel Tolaas / Sudhir Patwardhan / Sumakshi Singh / Sunoj D / Surendran Nair / Susanta Mandal / Tara Kelton / Theo Eshetu / Unnikrishnan C / Valsan Koorma Kolleri / Wendelien van Oldenborgh / William Kentridge / Wim Delvoye / Xu Bing / Yang Zhenzhong / Yoko Ono

 

Anne Vilsboell, billedkunstner og forfatter, har siden aar 2000 opholdt sig i Indien  3 – 5 mdr. om aaret med base i Udaipur, Rajasthan.

www.annevilsboll.com

www.makanne.dk